Læs alt om Rønne Redningsstation Alle alarmer på stationen  Her er en masse billeder fra stationen Link til alt muligt godt Skriv en lille hilsen i gæstebogen

 

Redningsstationerne og deres opstart på Bornholm.

 

Raketstation opført i 1931.

Allinge.

Raketstationen i Allinge blev oprettet i 1852, og etatsråd Th. Suhr betalte raketapperatet, der ligesom til de øvrige stationer på øen kom fra England. Materiellet blev opbevaret i lejede lokaler indtil 1931, da der blev bygget et hus på havnen. Raketstationen blev nedlagt i 1976 som led i rationaliseringen og moderniseringen af kystredningstjenesten. Fra 1852 - 1954 var der 31 aktioner med redning af 323 menneskeliv.

 

Raketstation opført i 1920.

Gudhjem.

Raketstationen blev oprettet i 1852. På kysten ved Gudhjem, hvor sten og granit udgør den hårde havbund, var faren for skibes totalforlis meget stor. Da vandet var tæt under kysten var dybt, skete strandinger så tæt på landet, at et raketapperat var meget effektivt her. I 1920 blev der bygget et hus på havnen til opbevaring af raketmateriellet, der indtil da havde været i lejede lokaler. Stationen blev nedlagt i 1976, og i 1987 overtog havnebestyrelsen huset. Fra 1852 - 1954 var der 12 aktioner med redning af 94 menneskeliv.

 

Raketstation opført i 1931.

Svaneke.

Raketstationen blev oprettet i 1852 og materiellet opbevaret i lejet lokaler frem til 1931, da der på havnen blev opført et opbevaringshus. Grunden blev overladt Redningsvæsenet vederlagsfrit i 50 år af Svaneke Byråd. Efter stationens nedlæggelse i 1976 brugtes huset i nogle år som depot. Fra 1852 - 1954 var der 19 aktioner med redning af 99 menneskeliv.

 

Det gamle stations rum med ny facade fra 1964..

 

Station opført 1990.

klik på foto

Nexø.

Stationen blev oprettet i 1964 som bådstation, da MRB 14 blev stationeret der, og Snogebæk blev kombineret raket- og bistation til Nexø. Båden fik liggeplads på nordsiden i Nexø´s gamle fiskerihavn. I 1969 blev der stationeret en ny hurtiggående glasfiberbåd, der om vinteren blev opbevaret i stationshuset i snogebæk. I vinteren 1989/90 blev den nybyggede redningsbåd af kattegattypen. >> L. Rosenfelt<<, stationeret i havnen, og der blev bygget et hus til den lette redningsbåd samt indrettet opholdsrum til redningsfolkene. Stationen er fortsat i drift.

 

Båd & raketstation opført i 1873

Klik på foto.

Snogebæk.

Båd- og raketstationen i Snogebæk blev oprettet i 1852 og var indtil 1862 den eneste bådstation på øen. Et hus til båden blev bygget i 1853. Hidtil havde båden stået i opsynsmandens private bådhus. Ved oprettelsen gav etatsråd Th. Suhr stationen et raketapparat. Et nyt bådhus blev bygget i 1873 på Snogebæk Fiskerlejes grund. Det blev udvidet i 1905, og det gamle hus solgt. I 1964 blev stationen omdannet til raketstation, og øens sidste roredningsbåd blev året efter vederlagsfrit givet til borgmesteren i Nexø til et kommende fiskerimuseum. I 1983 gav Farvandsvæsenet sit samtykke til, at redningshuset af Nexø kommune blev vider givet til Foreningen Snogebæk Fællesanliggende. Stationen blev nedlagt i 1976. Fra 1852 - 1954 var der 65 aktioner med redning af 361 menneskeliv.

 

Boderne

Redningsstationen ved Boderne blev oprettet i 1925, da der var 4 mil mellem Rønne og Snogebæk. At ro bådene rundt om dueodde  eller Arnager med sydvestlig eller sydlig vind ville være umuligt i stormvejr. Ved en gård i nærheden blev der bygget et bådhus, og arealet blev afgivet uden vederlag i al fremtid. Båden skulle betjenes af stationerne Rønne og Snogebæk. Ved nedlæggelsen i 1932 blev roredningsbåden og materiellet overført til Holmen. Fra 1925 - 1932 var der ingen strandinger ved Boderne

Station foto fra 1913.

Station opført 1928.

Klik på foto.

Station opført 1989.

Rønne.

Stationen blev oprettet i 1852 og er således den eneste redningsstation på Bornholm, der har været i drift siden Redningsvæsenets oprettelse. Materiellet blev i begyndelsen, som ved de andre raketstationer, opbevaret i lejede lokaler. I 1862 blev Rønne omdannet fra raketstation til båd- og raketstation, da Snogebæks tidligere båd blev flyttet til Rønne. I 1928 bliv en ny stationsbygning opført på sydhavnen, som var i brug til 1989 hvor den nuværende Redningsstation blev opført. Stationen er fortsat i drift. Fra 1852 - 1954 var der 36 aktioner med redning af 202 menneskeliv.

 

Hasle.

Stationen blev oprettet som raketstation i 1882 i lejede lokaler. I 1931 blev der bygget et opbevaringshus syd for havnen. Efter nedlæggelsen af raketstationen i 1976, blev huset solgt til Hasle kommune i 1978. Miljøministeriet gav i 1981 tilladelse til nedrivning af det gamle redningshus, der lå i vejen for en ny bebyggelse på havnen. Fra 1882 - 1954 var der 20 aktioner med redning af 133 menneskeliv.

 

Christiansø.

I 1854 blev der stationeret en såkaldt lods- og redningsbåd på Chr.ø Båden var bygget af kannelerende jernplader, beregnet til at ro med 10 årer og forsynet med luftkasser for og agter. Fartøjet var meget rank, og ingen ville gå ud med det. Forvalteren på Chr.ø mente, at det såkaldte redningsfartøj var ubrugeligt og ønskede det udskiftet. Sagen gik til Indenrigsministeriet, og der begyndte et verbalt slagsmål mellem de to ministerier om, hvem der var forpligtet til at sørge for redningsmateriel på øen. Indenrigsministeriet tilbød i første omgang i januar 1886 den tidligere selvrejsende båd fra Rønne, men den ville man ikke have, da den, som rednings- bestyreren skrev, var ubrugelig og ikke kunne tåle søgang. Indenrigsministeriet holdt fast på, at der ikke var råd til at bygge en ny båd til Chr.ø, og forvalteren sagde nej til et raketapparat, da det ikke kunne række til klippeskærene et stykke fra øerne. Marineministeriet skrev i maj 1910 til redningsbestyreren om eventuel oprettelse af en redningsstation på øen, men beboerne måtte nøjes med at få raketmateriel til låns på samme vilkår som stationen i Tisvildeleje. Først i 1922 blev der oprettet en statsdrevet raketstation med fyrmesteren som opsynsmand. Materiellet blev først opbevaret i  det store pakhus, senere blev der indrettet lokaler i øens gamle sprøjtehus. Til transport af materiellet disponerede stationen over to trækvogne, da der hverken fandtes heste eller vogne på øerne. Da raketstationen skulle oprettes, mente redningsbestyreren ikke, at det var fuldt betryggende med frivilligt ansatte. De fastansatte og lønnede havde i højere grad forpligtelse og interesse. Han ville have fastansatte, der var udtaget blandt kraftige mænd, der var fortrolige med søen. De stejle klipper og skær gjorde, at det var nødvendigt med mandskab, der kendte disse forhold. Chr.ø havde i mange år ingen redningsbåd. Man benyttede fiskefartøjer eller en orlogskutte fra 1942, Y 338 >>Elephanten<<. I erkendelse af den fare det ville være at føre skibbrudne i redningsstol ind mod klipperne, valgte redningsstationen at uddanne sig i at sende raketliner fra skib til skib i åben sø. Man har således ved flere lejligheder afholdt øvelser med skoleskibet >>Georg Stage<<, hvor elever er blevet overført til orlogskutteren ved hjælp af redningsstol i åben sø. Stationen er fortsat i drift. Fra 1922 - 1954 var der 2 aktioner med redning af 5 menneskeliv.

 

Rønne Redningsstations aneoridbarometer fra 1931.

>>Fra Emile Robin<<