Læs alt om Rønne Redningsstation Alle alarmer på stationen  Her er en masse billeder fra stationen Link til alt muligt godt Skriv en lille hilsen i gæstebogen

 

De Bornholmske Redningsstationers opstart.

Komissionen havde berejst Bornholm og mente, at navnlig østkysten var særlig farlig, fordi skibe, der løb på grund, kun stod kort tid på klippekysten og hurtigt blev slået til vrag, ofte før besætningen nåede at redde sig i land - hvis der overhovedet kom hjælp inde fra kysten. Og kommissionen mente, at på Bornholm skulle stationerne placeres så nær hinanden som muligt. Betænkningen foreslog derfor redningsstationer i Allinge, Gudhjem, Svaneke, Snogebæk og Rønne. Og om særlig farlige lokaliteter blev der skrevet: Due Odde anses som det farligste sted på øen. Karakteren af kysten er her aldeles forskellig fra de øvrige, idet der her er flyvesand, som danner rev ud på flere steder, Og grund af kviksand synker de grundstødte skibe ret hurtigt. Salthammer og Broens Rev ved Snogebæk er også meget farlige områder. Da strandingerne på disse rev sker i længere afstand fra selve kysten, vil, foruden raketapperatet, et redningsfartøj her finde god anvendelse for at kunne komme de skibbrudne til hjælp. Foruden de omtalte rev på den bornholmske syd og sydøstkyst var der to langt udgående rev ved Rønne: Kastelsrevet og Hvideodde, hvor fartøjshjælp var nødvendig ved stranding. Men da Rønne havde gode, større og mindre både, som i de fleste tilfælde kunne komme ud af havnen til fornøden hjælp, anså kommissionen en redningsbåd ved Rønne for overflødig.

I øvrigt ville det koste 300 rigsdaler at etablere de fem stationer, og den årlige vedligeholdelse ville beløbe sig til næsten 700 rigsdaler.

Lov af 26 marts 1852 vedtog at etablere redningsvæsen ved de danske kyster, og hermed redningsstationer med fornødne apperater. Rønne, Allinge, Gudhjem, Svaneke og Snogebæk skulle have apperater, Snogebæk også redningsbåd. Og indenrigsministeren havde ret til at foretage ændringer. I 1882 fik Hasle Rednings- station. Først i 1922 fik Christiansø sin Redningsstation, og i 1925 etableredes en i Boderne, som dog i 1932 blev nedlagt igen. I 1926 blev der opført rakethuse i Hasle, Allinge og Svaneke. De hidtidige båd-og rakethuse på Bornholm var privatejede.

Angående løn. Ved hver station kunne bestyren med ministerens tilladelse antage en opsynsmand >> på opsigelse<< til 50 rigsdaler om året. Og ved lov af 30 oktober 1857 fik bådformændene årligt 16 rigsdaler i fast løn, mens mandskabet ved raketstationerne fik 8 rigsdaler årligt. Dertil kom vederlag ved bl.a redningsaktioner og >>forgæves møde<< ved stationen. Og hvis en redningsmand under redningsforsøg blev lemlæstet eller mistede arbejdsevnen, var han berettiget til understøttelse efter Invalideforsøgerloven af 1851. Det samme gjaldt for mandens enke og børn, hvis han omkom under redningsforsøg.

Rønne fik Redningsstation i 1852. I 1862 fik stationen båd og i 1921 en motorredningsbåd. Den var kun 7,7 meter lang og blev drevet af en 12 HK-moter, blev senere kasseret og erstattet med en 11,5 meter lang båd, som blev drevet af 32 HK Fordson-motor.