Læs alt om Rønne Redningsstation Alle alarmer på stationen  Her er en masse billeder fra stationen Link til alt muligt godt Skriv en lille hilsen i gæstebogen

 

LRB 17 kom til stationen i 1999

    

LRB 17 Januar 2010

 

Beskrivelse af båden. Båden er bygget af komposit som en dobbelt vandjetdrevet redningsbåd med god fart- og søegenskaber og er udstyret med to vandjetaggregater hver koblet til en Solas-godkendt turboladet dieselmotor via reversegear, kobling m.v. 
Totalinstalleret fremdrivningseffekt er tilstrækkelig for opnåelse af hastigheden på 35 knob samt for af sikkerhedshensyn at bibringe båden en stor accelerationsevne. 
Flaps, 2 stk., er indstøbt agter i skroget. 

Skroget er opdelt i 4 vandtætte rum, samt skumfyldte opdriftsrum. 
På dækket er bygget en manøvrepult i komposit med plads til alle specificerede instrumenter. 
I pulten er indbygget en vandtæt luge for adkomst til pult og rum under dæk. Rundt om manøvrepult er monteret håndlister. 
Ved manøvrepult er arrangeret betryggende sidde/ståplads for 4 personer ( besætning ). Over pulten er bygget et RF stål stativ, der fungerer som rig for opretterballon samt fundament for lanternemast, radar, antenner, tyfon m.v. 

På motorkassen, som er placeret agten for pulten, er arrangeret sædeplads for 6 personer, men med siddeplads for 9 personer med gribehåndtag. 
Midtskibs mellem disse er arrangeret plads for en båre. 

Der er indrettet løse/optagelige stuvekasser i waterjet-rum under låg, og vandtæt stuverum under sæder for besætning. 

I bakken er monteret skot med luftindtag til motorer med vandfælde og anordning for lukning af lufttilførsel i tilfælde af brand og kæntring. 
Bakken er forsynet med lavt håndgelænder til brug ved fortøjnings- og bjærgningsarbejde, samt pullert af RF stål. 
Den åbne agterste del af bakken er indrettet til stuvning af udrustning og adskilt fra dækket ved et halv skot. 
Rummet er selvlænsende ved hjælp af spygatter. 
Rundt om båden er monteret fender med gribehåndtag. 
Fartøjets lønning er forlænget agterud ved en komposit-konstruktion, hvorpå fenderen er fastgjort, således at waterjet - enhederne er fuldt beskyttede. 
På lønningen agter er monteret afviser-bøjle i RF stål. 

Det udhængende dæk agter er udført af eloxeret Al-rist, for dræning af dæk. I rist er udført spalte for nødrorpind. 
På agterkant er monteret en lejder for op - og nedstigning i vand.

Hoveddimensioner.  

Længde overalt, inkl. fender:                           10,50m  
Længde af skrog:                                               9,20m  
Bredde, inkl. fender:                                          3,40m 
Bredde, excl. fender:                                          2,90m 
Dybgang let skib:                                               0,60m 
Maksimal transporthøjde fra køl: 
Til top af antenne:                                             5,25m 
Til top af vinge ( med nedfældet mast ):           3,10m 
Vægt inkl. dødvægt: 
                             

Letvægt:                                                             5225kg 
                             

Olie:                                                                   450kg 
                             

3 personer:                                                         225kg 
                             

Maksimal totalvægt:                                          6000kg